En ny storstilet undersøgelse fra Skotland giver afgørende indsigt i selvmordsrisikoen i forbindelse med opioidafhængighed og fremhæver det livreddende potentiale i opioidagonistbehandling (OAT). Mellem 2011 og 2020 analyserede forskerne data fra over 46.000 personer, som havde fået mindst én recept på metadon- eller buprenorphinbaseret behandling. Deres resultater viser, at personer i OAT har betydeligt lavere selvmordsrater, hvilket understreger vigtigheden af fortsat adgang til behandling midt i Skotlands eskalerende narkotikarelaterede dødskrise.
Undersøgelsen blev udført af et team under ledelse af Rosalyn Fraser og Andrew McAuley fra Glasgow Caledonian University og viste, at selvmordsraten hos mennesker med opioidafhængighed fortsat er syv gange højere end i den generelle befolkning. Alligevel gjorde behandlingen en mærkbar forskel: Personer, der aktivt modtog OAT, havde tre gange mindre risiko for at dø af selvmord end dem, der havde afbrudt behandlingen. Det er bemærkelsesværdigt, at denne beskyttende effekt fortsatte på trods af stigningen i antallet af narkotikarelaterede dødsfald i samme periode.
Forskningen får ekstra betydning i betragtning af Skotlands forværrede narkokrise. Narkotikarelaterede dødsfald i landet er mere end fordoblet i løbet af det sidste årti, og landet har nogle af de højeste opioid-dødsfald i verden. Undersøgelsen viste dog, at mens de narkotikarelaterede dødsfald eskalerede, er selvmordsraten blandt opioidbrugere i OAT faldet støt. Det tyder på, at behandlingsprogrammer ikke kun mindsker risikoen for overdosis, men også spiller en afgørende rolle for den mentale sundhed.
OAT, som typisk involverer medicin som metadon eller buprenorphin, er anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen som en væsentlig intervention for opioidafhængighed. Behandlingen stabiliserer personer ved at reducere abstinenssymptomer og dæmpe trang, hvilket ifølge forskerne kan reducere psykologisk stress og fremme en følelse af stabilitet. Desuden giver deltagelse i OAT-programmer folk en indgang til andre vigtige støttetjenester, såsom mental sundhedspleje og skadesreducerende interventioner.
I alt blev 575 dødsfald i kohorten identificeret som selvmord, hvilket svarer til 1,2 % af undersøgelsespopulationen. Selvmordsraten var særligt høj i de perioder, hvor personerne ikke var i OAT, og nåede op på 3,98 pr. 1.000 personår. Til sammenligning var raten betydeligt lavere på 1,14 pr. 1.000 personår blandt dem, der aktivt modtog OAT. Disse tendenser forblev konsekvente, selv efter at der var taget højde for faktorer som køn, alder og allerede eksisterende psykiske lidelser.
Interessant nok dokumenterede undersøgelsen også et fald i selvmordsraten over tid, hvor den rå selvmordsdødelighed faldt fra 2,57 pr. 1.000 personår i 2011-12 til 1,48 pr. 1.000 personår i 2019-20. Denne reduktion står i kontrast til stigningen i narkotikarelaterede dødsfald, hvilket indikerer, at OAT kan fungere som en kritisk intervention til at begrænse dødsfald relateret til mental sundhed, selv når narkotikaepidemien forværres.
Den demografiske fordeling viser, at to tredjedele af deltagerne var mænd, og at næsten halvdelen var yngre end 35 år ved undersøgelsens start. Langt størstedelen af kohorten kom fra Skotlands mest socioøkonomisk udsatte områder, hvilket stemmer overens med den bredere forståelse af, at afsavn er en vigtig drivkraft for både stofbrug og selvmord.
På trods af den positive effekt af OAT advarer undersøgelsens forfattere om, at der stadig er barrierer for behandlingen. Afbrydelse af behandlingen - hvad enten det skyldes personlige, systemiske eller økonomiske årsager - efterlader enkeltpersoner sårbare. Tidligere undersøgelser har dokumenteret, at de første par uger efter ophør med OAT er særligt farlige, idet risikoen for selvmord og overdosis topper i denne periode. Resultaterne understreger behovet for løbende støtte for at sikre, at personer forbliver engagerede i behandlingen.
Forskerne anerkender nogle begrænsninger i deres arbejde, såsom potentielle unøjagtigheder i klassificeringen af selvmord og udfordringerne ved præcist at måle overholdelse af behandlingen. De understreger dog, at den samlede evidens i høj grad understøtter OAT's rolle i forhold til at reducere selvmordsrisikoen.
Undersøgelsens konklusioner giver vigtige erfaringer til politiske be*****ningstagere. Da Skotland kæmper med en folkesundhedsmæssig nødsituation, der er drevet af opioiddødsfald, vil det være vigtigt at opskalere OAT-programmer og tage fat på de barrierer, der afskrækker vedvarende engagement. Derudover er der behov for en målrettet selvmordsforebyggende indsats for personer med opioidafhængighed, især dem med en historie med selvskade eller psykisk sygdom.
Denne forskning er en stærk påmindelse om, at opioidagonistbehandling er mere end blot et redskab til at forebygge overdoser - det fungerer også som en livline for dem, der er i risiko for selvmord. Da narkotikarelaterede dødsfald fortsætter med at stige, vil det fortsat være en kritisk strategi at sikre adgang til OAT og andre støttetjenester for at beskytte både liv og mental velvære i Skotland og resten af verden.
For at få adgang til hele undersøgelsen kan du besøge dette link: https://doi.org/10.1111/add.16680 (clearnet).
Hvis du er interesseret i sådanne publikationer, bedes du reagere og efterlade kommentarer. Det vil være et tegn på, at jeg skal fortsætte.
