Da mine "eventyr" med A-PVP var på sit højeste, fik jeg 3 kilo sendt til Midtvesten i USA for 5600 dollars, og da jeg solgte mit sidste gram, fik jeg 200 dollars for det. Nu kommer det værste: Jeg sad på de første 100 gram, jeg nogensinde bestilte, i næsten 2 måneder og tjente ikke en krone! Ingen, jeg kendte, ville overhovedet prøve det eller hjælpe mig med at flytte noget produkt i det område, hvor jeg bor. De var alle bange for det og var overbevist af nyhedsmedierne om, at de ville ende med at spise nogens ansigt af dem. Da jeg mødte et par mennesker, der boede i nabostaten, og som var regelmæssige brugere, holdt min telefon ikke op med at ringe. Det fortsatte i omkring halvandet år, altid i topkvalitet, og aldrig skar jeg i det eller tog nogen på i vægt. Derfor var der aldrig nogen, der forsøgte at røve mig, og de betalte altid forud. Efter WHO's forbud mod det røg prisen i vejret, og mit lager blev hurtigt tømt. Jeg havde aldrig troet, at det ville være umuligt for mig at skaffe mere, men jeg har ikke haft det en eneste gang siden. Den første lektie, jeg lærte, var, at man skal finde et område med et marked for sit produkt for at være rentabel. Den næste var, at man altid skal holde, hvad man lover. Det gælder dobbelt eller endda tredobbelt for din leverandør. Vær aldrig respektløs, og gå ikke på jagt efter en bedre aftale, hvis du allerede har en god aftale. Sidst, men ikke mindst, stol aldrig på en kvinde.
